Menu

Book Mørkøv kunstgræsbane hvordan?

image

 

 Hvordan laver du din booking? Lidt om banen                                                                                                            

Se kalender tryk her

Mørkøv Stadion og kunstgræsanlæg er hjemmebane for Mørkøv IF. Kunstgræsbanen blev indviet i november 2013 og er af typen Evolution XQ 60 mm. med FIFA 2012certificering Den er opstreget med en 11-mandsbane på 68x105 m. og to 8-mandsbaner på 51x68 m. Det samlede græsareal er på 72x116 m. Ved indgangen til banen er der opvarmningsområde med agilityfelter. Lysanlægget som er fra 2012 består af 4 master og yder 75 lux.

Når Mørkøv IF´s tider ligger fast, kan foreningerne der er hjemmehørende i Holbæk Kommune, hvert år søge om tider på kunstgræsbanen i vinterperioden fra november til marts måned.

Generel information.

Der må ikke medbringes mad og drikkevarer, de skal købes eller bestilles hos Mørkøv hallens forpagter Mørkøv Cafe.

Klik på linket øverst på siden for at se ledige tider. Bookingkalenderen opdateres løbende. Der kan være bookinger som ikke kan ses i kalenderen, da den opdateres manuelt.

Booking skal ske minimum tre dage før banen skal bruges. Banen må kun benyttes i det tidsrum, den er booket.

 

Banetider: bookes på spotboxen på vores hjemmeside.

Omklædning: Til kampe bookes via spotboxen på vores hjemmeside. Ved kampe, hvor Mørkøv IF deltager er booking ikke nødvendig. Ved træning i hverdage, kan omklædningsrum nr. 4 benyttes.

Opvarmning hører ind under den bestilte tid.

Lysanlæg: Lyset på banen tændes og slukkes ved SMS styring af udvalgte personer. Ved fejl på anlægget kontaktes den daglige leder af Mørkøv hallen på telefon 2328 5412

 

UDEBLIVELSE, ERSTATNINGSPLIGT OG BORTVISNING:

Ved udeblivelse fra træningspas eller træningskampe uden afbud til Mørkøv hallens inspektør. Vil klubben få tilsendt en påtale

I gentagelsestilfælde kan klubben straffes med længerevarende bortvisning.

Misligholdelse af faciliteterne og brud på reglerne for anvendelse af kunstgræsbanerne, kan ligeledes medføre erstatningspligt og bortvisning.

Regler for anvendelse af kunstgræsbanen

  • STOP!!! - Hvis banen er dækket af sne, må den under ingen omstændigheder benyttes.
  • Fodboldstøvler og sko skal børstes rene inden banen betrædes.
  • Der må kun anvendes fodboldstøvler med gummiknopper. (metalknopper må ikke anvendes)
  • Der må ikke smides affald, tyggegummi mm. på kunstgræsbanen.
  • Mad og drikkevarer må ikke medbringes på banen.
  • Rygning er ikke tilladt inden for hegnet.
  • Der må ikke opsættes stole, bænke eller lignende på kunstgræsarealet.
  • Dyr er ikke tilladt at medbringe på kunstgræsarealet.
  • Mål eller lignende må ikke slæbes hen over banen, men skal køres på hjul eller bæres.
  • Ved træningens ophør skal målene sættes ud på flisegangen og banen være ryddet for kegler, bolde mm.

Lidt fakta om kunstgræsbanens tilblivelse.

Banen er blevet til takket være støtte fra Holbæk Kommune, Den A.P. Møllerske Støttefond, LAG-midler fra Udvikling Nordvestsjælland samt frivillig arbejdskraft fra lokale entreprenører og medlemmer af Mørkøv IF. Og netop fællesskab og sammenhold har været en af hjørnestenene i projektforløbet, idet en forudsætning var at jordarbejdet skulle udføres af frivillige medlemmer og borgere samt lokale entreprenører, hvorved der er sparet godt 900.000 kroner. De frivillige har i løbet af 4 år brugt omkring 3.500 timer på projektet. De har bl.a. lagt 2.400 fliser 50x50 cm rundt om banen, gravet ud til 1.600 meter dræn og bygget baneunderlaget op med 6.337 tons grus.

 

 

Med venlig hilsen

Halinspektør Mørkøv hallen

Gert Olsen tlf. 23285412