Menu

Holmegaard sendt hjem med en 6-0'er

image
Johnny Vind
30. april 2023 kl. 05:42

Holmegaard var dagens modstander for U16. De havde vundet deres første kamp mod Kalundborg, som vi tabte til i sidste weekend.

Så på papiret lignede det hård modstand.

Det blev det ikke, for vores SMIF drenge var klar og ville vise at sidste søndags præstation forhåbentlig er en enlig svale. Efter 5 min. kom vi foran og det blev startskuddet til et længere stormløb mod Holmegaards mål, hvor vi bl.a. havde et skud på overliggeren. Og det var et under, at vi ikke allerede førte 3-4 - 0 inden vi i det 33. minut endelig fik scoret til 2 - 0. Det var til gengæld også værd at vente på. Lige efter fodboldens ABC. Daniel stoppede et angreb ved at komme først på bolden. Spillede et to med Tore. Zaza bliver spillet fri på fløjen og laver et flot indlæg, som Tore flot header ind. Sværere er det ikke👏👏.

Det blev også 3-0 kort inden en flot spillet 1. halvleg blev fløjtet til pause.

2. halvleg var med fokus på få lukket kampen, men spille med lidt mere tålmodighed, da fokus på den målgivende aflevering måske havde overtaget lidt vel rigeligt i perioder i første halvleg.

Og det lykkedes til dels for efter 11 min. førte vi 5-0 og havde fuld kontrol over kampen. Efter lidt rokeringer blev kampen dog lidt rodet, men rigtig farlige blev Holmegaard aldrig. Dertil havde forsvaret og Matti styr på tingene. Og så kunne vi satte punktum med en sidste scoring til 6 - 0 og dermed sætte os midlertidigt på første pladsen.

Nogle af fokuspunkter idag var løb i de frie rum og mere fremadrettet spil. Stor ros til hele holdet for en kamp med rigtig meget lyd på. Mere løb og bevægelse for hinanden, hvilket gav os et stort overtag i hele kampen. Kan vi lægge oven på det, vi så idag, ser vi meget frem til næste turneringskamp i Karlslunde d. 20.5. (Satser dog på træningskamp på lørdag).

Luk