Menu

Antallet af fodboldspillere i alle danske kommuner - Infografikker og kort

image
Jesper Lehmann
26. april 2019 kl. 15:19

Antallet af fodboldspillere i alle danske kommuner - Infografikker og kort

Den årlige rapport fra Central Foreningsregister er netop kommet ud, og vi har dykket nærmere i tallene over fodboldspillere i Danmark.

 

Efter flere års negativ tendens, så stiger antallet af fodboldspillere i Danmark nu igen. Læs alt om antallet af fodboldspillere i Danmark og i alle kommunerne her!

 

Antallet af fodboldspillere i Danmark er steget i 2018

Samtlige sportsklubber i Danmark indsender hvert år antallet af udøvere til registret, som så udsender en rapport, og det er på den baggrund, at vi har lavet interaktive kort, grafer og meget andet.

Den første del i vores serie om sportsudøvere i Danmark omhandler antallet af fodboldspillere, og der vil komme flere artikler med forskellige fokuspunkter.

Den indeholder to interaktive infografikker, som på kort over Danmark skaber et stort overblik over, hvor mange fodboldspillere, der er i de enkelt kommuner.

På det første kort kan du se det totale antal af fodboldspillere, og i det andet kan du se et overblik over tendensen – altså om en given kommune har flere eller færre fodboldspillere i forhold til 2017.

Siden 2012 har der været en negativ tendens i dansk fodbold. Antallet af fodboldspillere er generelt faldet drastisk, men tallene fra 2018 giver grobund for optimisme.

I 2017 var der 358.266 registrerede fodboldspillere i Danmark, hvilket i 2018 var steget til 362.418. Der er Ikke tale om den store stigning, og særligt ikke, hvis man holder den op imod befolkningen i Danmark, som også er steget.

Alligevel er det en positiv nyhed. Der er meget snak om, at børn bliver mere og mindre aktive for at beskæftige sig med computerspil eller TV-serier, hvilket også bekræftes af antallet af Esportsudøvere, som du i øvrigt kan læse om i den næste del af serien.

Det afholder dog ikke folk fra at spille fodbold, da antallet er steget på både herre- og damesiden.

På den følgende graf kan du se tendensen over det totale antal af fodboldspillere. Den er overordnet stadig negativ, men man kunne håbe på, at det vender efter stigningen i 2018.

Graf over antallet af fodboldspillere 2012-2018

fodboldspillere i danmark

Man skal passe på med at konkludere for meget, da antallet naturligvis vil svinge fra år til år. I 2012 var 382.602 – over 20.000 mere end i 2018, så der er stadig udfordringer med at få folk til at spille fodbold.

Antallet af fodboldspillere pr. kommune

Kigger man på de største kommuner i Danmark, så er det selvfølgelig også her, at der er flest fodboldspillere.

Vi har taget et kig på de fire største kommuner i Danmark og antallet af fodboldspillere.

  • København: 41.250 – 622.698 indbyggere
  • Århus: 21.721 – 345.755 indbyggere
  • Aalborg: 14.894 – 215.122 indbyggere
  • Odense: 12.103 - 204.080 indbyggere

Antallet af fodboldspillere i forhold til indbyggere i kommunen er nogenlunde proportionelt, selvom der selvfølgelig er udsving, og det billede finder man generelt i hele Danmark.

Som det tydeligt kan ses på kortet herunder, så er København med afstand den kommune, der har flest registrerede fodboldspillere, men det er langt fra den største kommune geografisk – snarere tværtimod.

Det er også interessant at se, hvor mange af de kommuner, der har flest fodboldspillere, også har en succesfuld fodboldklub – oftest i Superligaen.

Se vores infografik herunder, hvor du får det fulde overblik over fodboldspillere pr. kommune.

Infografik: Antal fodboldspillere i samtlige kommuner i 2018

 

Lavet af Mesterbold.dk

Århus med største stigning – Brøndby med største fald Vi har dykket yderligere ned i tallene og sammenlignet 2018 med året før, og lavet et kort, der illustrerer om antallet af fodboldspillere er faldet eller steget i en given kommune. Igen tegner der sig en ret klar tendens – der kommer flere fodboldspillere i de største kommuner, mens antallet falder i de mindre kommuner. Det hænger med stor sandsynlighed sammen med en generel urbanisering. Antallet af borgere i storbyerne stiger generelt, og det smitter selvfølgelig af på antallet af fodboldspillere. Århus er den kommune med den største stigning. Antallet af fodboldspillere steg med hele 1.390 i 2018 i forhold til i 2017. Om det hænger sammen med en større fodboldfeber omkring AGF er ikke til at sige, men det er ganske positivt nyt for Århus Kommune. Omvendt så er den kommune med det største fald i antallet af fodboldspillere faktisk Brøndby, hvilket i hvert fald ikke hænger sammen med hypotesen om, at set succesfuldt Superliga-hold skulle smitte af på det generelle antal fodboldspillere i en kommune. Antallet i Brøndby kommune faldt fra 2.545 i 2017 til 2.035 i 2018 – et fald på over 20 %. På nedenstående infografik kan du se, hvilke kommuner, der har haft et fald eller en stigning i antallet af fodboldspillere. Infografik: Tendensen i de forskellige kommuner

Lavet af Mesterbold.dk

Kigger man på, hvilke kommuner, der har haft den største procentuelle stigning, så er disse tre øverst: 1. Allerød: 1.378 -> 1.669 (21,12 %) 2. Fanø: 185 -> 219 (18,38 %) 3. Norddjurs: 1.709 -> 1999 (16,97 %) Og tager man omvendt kommunerne med det største fald i procenter, så ser det sådan ud: 1. Brøndby: 2.545 -> 2.035 (-20,04 %) 2. Læsø: 57 -> 47 (-17,54 %) 3. Kerteminde: 1.460 -> 1298 (-11,10 %) Som sagt, så er dette blot første del af en længere serie, hvor vi kigger nærmere på antallet af sportsudøvere i Danmark og tendenserne. +

I den næste del, som kommer snarest, fokuserer vi på Esport, som selvfølgelig er i kæmpe fremdrift.

Kilde:www.mesterbold.dk