Menu

Udskiftning i trænerteamet på U13 drengene

image
Frank Saksun
11. juni 2020 kl. 22:50

Efter mere end 8 år som børne- og ungdomstræner i Mørkøv IF fodbold. Har Metin Yildirim meddelt at han trækker sig som træner for U13 drengene. Metin har altid været en vellidt og populær træner og leder i klubben, ligesom han altid har stillet sig til rådighed når vi har manglet en frivillig til en opgave. Klubsangen "Hvor Vi Fra" er skrevet og indspillet af Metin, og er et bevis på, hvor meget hans hjerte banker for Mørkøv IF. Det har ikke været en nem beslutning for Metin stoppe, men som træner giver man meget af sig selv. Og når man ikke har mere at give, er det tid til at give stafetten videre, og lade nye kræfter komme til. Metin er også holdleder for vores 1. senior, den rolle forsætter han i, og vi er glade for han bliver i klubben.

Brian "Suppe" Pedersen som i lidt mere end et år, har været en del af trænerteamet. Har også meddelt at han stopper som træner for drengene. Også her har det været en svær beslutning.

Jeg vil gerne takke begge to for det engagement og store arbejde de har lagt i Mørkøv IF. Som trænere vil i være savnet, men jeg er glad for at vi kan ses i seniorafdelingen og på veteranholdet. Og hvem ved måske ser vi jer i trænerrollen igen en dag.

 

Når noget slutter, så startet noget nyt.

Vi er glade og stolte over at vi allerede nu kan præsentere en ny træner, så Brian Marcher ikke kommer til at stå alene med opgaven.

Da Michael Grøhn hørte at drengene kom til at mangle en træner, tilbød han med det samme at træde til. Michael har trådt sine barnesko i klubben, og er et kendt og vellidt ansigt i Mørkøv. Hans søn spiller på holdet, så han er ikke ubekendt men opgaven

Brian og Michael ser frem til samarbejdet, det bliver spændende med Michaels nye ideer og input. Kombineret med Brians erfaring og kendskab til drengene.

 

Farvel og stort tak til Metin og Suppe

Og velkommen i trænerstaben til Grøhn.

 

Frank Saksun

Formand

Mørkøv IF fodboldafdeling

Luk