Godt nyt inden den ekstraordinære generalforsamling.
Joachim Dyrby opstiller som kandidat til formandsposten.
I en kort meddelelse til fodboldafdelingens bestyrelse, tilbyder Joachim at påtage sig opgaven som formand, frem til generalforsamlingen i 2023. Det er med den betingelse at vi, for delt opgaverne ud på flere frivillige, også uden for bestyrelseslokalet.
I den seneste tid har vi modtaget mange henvendelser fra bekymrede medlemmer, der lige som Joachim har ondt i "Mørkøv hjertet" Over omtalen i pressen, og skriveriet på de sociale medier, om hvor Mørkøv IF fodbold er på vej hen. Det har heller ikke været sjov læsning, men nu ser det ud til vi får arbejdsro.
Først skal vi have afholdt den ekstraordinære generalforsamling, hvor formanden skal vælges.
Her vil bestyrelsen indstille Joachim Dyrby til posten med fuld opbakning. Vi har ikke kendskab til om andre kandidater opstiller. Alligevel opfordrer vi alle medlemmer, til at komme og vise deres opbakning.
Bestyrelsen Mørkøv IF fodbold