Ordinær generalforsamling 2022
Hej alle medlemmer og forældre
På den "corona udskudte" generalforsamling i august 2021. Trak jeg mig fra formandsposten, efter mange år med forskellige poster i bestyrelsen. Joachim Dyrby tilbød at tage tøjlerne, og lede klubben frem til næste generalforsamling. Hvor vi skulle finde, en mere permanent aftager til formandsposten. Den tid er kommet nu.
Fodboldafdelingen har brug for en ny formand, der kan komme med nye ideer til videreudvikling af vores klub. Det er den nuværende bestyrelse helt enig i, men ingen i den nuværende bestyrelse ønsker, at blive ny formand. Der er ekstraordinært at formanden trækker sig midt i perioden, men det vidste vi godt, da aftalen med Joachim Dyrby var kort.
Den formand som vi skal vælge, skal i første omgang sidde et år. Og vil så efterfølgende i henhold til vedtægterne, være på valg hvert andet år. Det giver tid til at mærke efter, om man er landet det rigtige sted. Jeg håber en eller flere kandidater vil møde op den. 28/1 vi har brug for din hjælp. Det er ikke noget krav at man har spillet fodbold, eller man ved hvad 4-4-2 er. Der mangler vi ikke kloge hoveder, men samarbejde og koordinering, ville være gode egenskaber.
Fodboldafdelingen i Mørkøv IF har i mange år været samlingspunkt, både sportsligt og socialt i vores lokalområde. Det ønsker vi også at være i fremtiden.
Jeg ønsker stadigvæk at bidrage aktivt som frivillig i klubben, og som støtte for en ny formand og bestyrelsen. Det bliver i en mere tilbagetrukket rolle, hvor jeg som "sparringspartner" kan hjælpe med den viden og erfaring. Jeg har samlet op gennem årene.
Generalforsamlingen i Mørkøv IF fodbold, har aldrig været det store tilløbsstykke. Mange steder er det en begivenhed man glæder sig til, hvor der luftes ideer, holdninger og fremtid.
Det vil vi også, men så skal i altså ud af stuerne og op i klubben. Og hvorfor ikke det, det er jo vores klub. Jeg håber vi ses.
På bestyrelsens og klubbens vegne
Frank Saksun
Dagsorden i henhold til vedtægterne:
Forslag, der ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal være indsendt til formanden senest 3 dage før generalforsamlingens afholdelse.
Pkt. 1. Valg af dirigent.
Pkt. 2. Formandens beretning for året 2021.
Pkt. 3. Beretning fra kasserer. Aflæggelse af 2021 regnskab for indstilling til
hovedgeneralforsamlingens godkendelse.
Pkt. 4.. Fremlæggelse af afdelingens budget for det kommende år.
Pkt. 5. Behandling af indkomne forslag.
Pkt. 6. Fastsættelse af kontingent.
Pkt. 7. Valg af bestyrelsesmedlemmer.
7a. Valg af Formand for 1 år. Joachim Dyrby ønsker ikke genvalg.
7b. Valg af Næstformand for 2 år. Michael Hylager ønsker ikke genvalg. Joachim Dyrby opstiller.
7c. Valg af Kasserer for 2 år. Jørgen Reimers genopstiller.
7d. Valg af et Bestyrelsesmedlem for 2 år. Michael Hylager opstiller.
7e. Valg af to suppleanter for 1 år. Simon Jespersen og Frank Saksun genopstiller.
Pkt. 8. Eventuelt.
Med venlig hilsen
Bestyrelsen i Mørkøv IF Fodboldafdeling