Tre trænere takker af.
Vi siger farvel til tre dygtige og rutinerede trænere, som gennem en årrække har ydet en flot og engageret indsats, ikke mindst i vores ungdomsafdeling. Men også i vores oldboys og veteranafdeling.
Johnny Vind U16 drenge
Lars Mortensen U16 drenge
Brian Pedersen U13 drenge
Deres arbejde med ungdomsspillerne, har været seriøst, målrettet og forbilledligt. De afleverer nogle hold som er opdraget lige i den ånd som vi gerne vil være kendt for i Mørkøv IF. Hvor sammenhold, træning af høj kvalitet og plads til alle, er nogle af nøgleordene.
Du kan stadig møde dem på sidelinjen, når de for første gang i mange år, står der som forældre. Eller når de tørner ud for oldboys og veteranerne.
Bestyrelsen takker dem for et godt samarbejde og ønsker dem held og lykke fremover.
Afløserne for de tre herrer er på plads og vil om kort tid blive præsenteret.